Ithaca – Niagara – Green Mountain National Forest

Ithaca – Niagara – Green Mountain National Forest

Ithaca – Vandfald, vandfald og atter vandfald

Efter en af vores lange køreture på 7 timer nåede vi Ithaca (Finger Lakes) NY, hvor vi havde to overnatninger.

Området er især kendt for mange mindre og større kløfter, som blev dannet, da isen smeltede for 12-18.000 år siden og vandmasserne gnavede sig ned i terrænet.

Vi havde udvalgt nogle af de nærmeste, så vi kunne se så mange som muligt.

Alle var imponerende flotte, men et par stykker udmærkede sig:

Lucifer Falls i Robert H. Treman State Park, hvor man kunne bade i den nederste del………………… behøver vi at sige, at det var s…. koldt!!! Men i kom vi, da vi kampsvedte efter en længere tur op og ned igen.

Badning under Lower Falls

Og Watkins Glen State Park, som vi tog på vej mod Niagara Falls.

Området omkring Fingerlakes er USA’s næststørste vindistrikt (efter Californien) og spækket med vinmarker, vingårde og udsalgssteder. Vi købte et par flasker hvidvin, men brugte i øvrigt ikke så meget tid på den del, da vi havde kurs mod Niagara Falls.

Niagara Falls

Fra et liv på moteller, sprængte vi alle rammer og chekkede ind på Oakes Hotel på Canada siden af Niagara Falls – første parket med udsigt til Niagara Falls, suite på 20. etage med panoramavindue.

Så vi havde hele sceneriet både om dagen og om aftenen med oplyste vandfald og fyrværkere. Og her var det så, at hvidvinen blev indtaget, mens vi legede grever og baroner.

Opholdet bød også på en mindre gåtur i et meget flot område 10 km fra vandfaldet og selvfølgelig en turisttur i båd ind i bunden af Horseshoe iført kække røde regnjakker.

Udsigten fra hotellet
Iført regnslag var vi klar til at sejle mod vandfaldet.
Om aftenen blev Niagaravandfaldene oplyst
Undervejs i Niagara Nature Reserve fik vi selskab af en mælkesnog.

Green Mountain National Forest

Efter et par dage i luksus satte vi igen kursen østover mod Green Mountains i staten Vermont. Vi havde reserveret 3 overnatninger i West Dover, en mindre by med 1200 indbyggere, på et meget hyggelig Bed and Breakfast.

Området lever i den grad op til sit navn. Her er grønt, grønt og atter grønt – det meste er løvfældende træer, bl.a. ahorn. Vermont producere ca 40 % af USAs ahornsirup.

Så stod den igen på vandretur. Denne gang en lille bid af The Long Trail – en vandrerute der går fra nord til syd i Vermont og er ca. 450 km lang. Vi nøjedes med 18 km (9 frem og 9 tilbage), hvilket også var mere en rigeligt – særligt for dem på 50+ !

Efter den udmattende tur, var der bred enighed om, at vandrestøvlerne holdt pause næste dag. Vi tog på det lokale Farmers Market, hvor mange af de lokale farmere solgte deres produkter. Så aftensmaden i dag står udelukkende på produkter fra markedet.

Dagens andet højdepunkt var besøg på en pluk-selv blåbær farm. Blåbærbuske på 170 cm i højden i lange rækker og tynget af blåbær. Det kan siges kort: Vi gik grassat og endte med en kasse med 2 kg blåbær, som skal indgå i aftenens dessert – hvis der er flere tilbage!!!

Udsigten fra The Long Trail
Og når lejligheden byder sig, skal vi selvfølgelig se nogle af de klassiske overdækket broer.

One thought on “Ithaca – Niagara – Green Mountain National Forest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *