Tramping Abel Tasman Coastal Track

Tramping Abel Tasman Coastal Track

Vi har virkelig travlt her på New Zealand, så vi beklager at opslagene ikke kommer så hurtigt! Om dagen køre vi enten bil eller besøger en ny del af landet og om aftenen drikker vi rigtig god lokal vin og spiller forskellige spil.

Men for et par uger siden var vi på tramping (det New Zealandske ord for vandring) på Abel Tasman trekket, et af de 9 Great Walks i New Zealand.

Abel Tasman trekket var 62 kilometer langt og varede 4 dage.

Dag 1 – Opstarten

Vi forlod byen Marahau, hvorfra vi startede trekket, i løbet af formiddagen. Vi kom godt afsted med tungt pakkede rygsække, da vi skulle have telte, soveposer, madrasser og mad til alle 4 dage.

Den første dag gik vi cirka 14 kilometer, som tog os igennem mild regnskov med udsigt til havet og flotte sandstrande.

Til slut på dagen skulle vi passere Torrent bugten, hvor der heldigvis var lavvande. Det betød at vi sparede at gå rundt om bugten, men vejen igennem viste sig at være ret våd.

Om aftenen slog vi vores telte op ved Torrent Bay Campsite og vi havde ikke været der i mange minutter før vi, første gang, fik besøg af den noget frække Weka fugl. Ellers gik aftenen med at spille Skip-Bo (Et kortspil), finde muslinger på stranden og hygge.

 

Starten af Abel Tasman trekket gik fra byen Marahau

 

Vi gik med flot udsigt til havet…

 

… og små vandfald i regnskoven

 

Endnu en af de mange flotte strande vi passerede

 

Og lidt mere flot udsigt!

 

På vej over tidevandsområdet ved Torrent Bugten

 

På trods af at tidevandet var lavt, var der ikke helt tørt…

 

Wekaen var en MEGET nysgerrig og fræk fugl!

 

Om aftenen gik vi langs vandet og fandt muslinger

 

Dag 2 – Den liiiidt for lange dag…

Den anden dag var klart den længste dag. Vi skulle gå cirka 23 kilometer fra vores camp ved Torrent bugten til Whaiharakeke campen.

De første 5 kilometer af dagen gik forholdsvis nemt og hurtigt, men herefter var det som om vi gik og gik uden at komme specielt langt.
Efter cirka 13 kilometer slog vi os ned ved en smuk strand for at spise vores frokost.

Resten af dagen var rigtig lang og ubehagelig… Vi havde for meget vægt på ryggen og havde lidt for mange kilometer at gå, så energien forsvandt hurtigt og vablerne begyndte at komme.

Selvom det var en utrolig flot tur, havde vi svært ved at nyde den, fordi vi alle var blevet rigtig trætte og havde ondt i både ryg og fødder.

Få kilometer før vores camp skulle vi krydse endnu et tidevandsområde. Her lå vandet en del højere end dagen før og inden vi havde fået set os om, gik vi i vand og mudder til midt på lårene. Men det var dejligt at få kølet sine trætte fødder af i det kolde vand

Morgnen båd på en smule regn, så det var på med regntøjet og regnslaget

 

Udsigten fejlede ikke noget!

 

 

Vi gik over flere smukke hængebroer…

 

… Og så mange flotte vandløb

 

Og lige en hængebro mere

 

Vi gik også langs mange flotte strande, men vandet var desværre lidt for koldt til at bade i.

 

Og vi gik igennem lidt mere regnskov

 

Til slut måtte vi passere endnu et tidevandsområde…

 

Hvilket medførte mudret ben

 

Dag 3 – Back On Track

Den tredje dag stod vi sent op, og da vi alle havde fået cirka 12 tiltrængte timer på langs, var vi en del mere friske og veloplagte end aftenen før. Vi tog os god tid om morgnen og først efter små to timer var vi klar til afgang. Vi havde fået pakket vores vabler godt ind, men det varede ikke længe før både fødder og ryggen gjorde ondt fra dagen før.

Efter cirka 2 timer slog vi os ned på endnu en smuk strand for at lave dagens sandwich. Efter frokost kunne vi ikke finde vores boller og hurtigt begyndte vi at mistænke de frække Weka fugle for at have snuppet pakken. Og ganske rigtigt, Anna fandt en weka cirka 200 meter inde i regnskoven, igang med at hakke i bollerne. Den var simpelhen hoppet op på bordet, taget hele posen med boller og løbet ind i skoven med dem, før den begyndte at spise… Helt dumme er de ikke 😉
Vi mistede to morgenmadsboller på det, men det var nu en meget sjov oplevelse alligevel!

Om eftermiddagen lykkedes det os at gå forkert, hvilket medførte at vi måtte gå et par kilometers omvej. Dog kom vi op over et mindre bjerg, som gav os en enorm smuk udsigt over kysten hvor vi lige havde gået.

Efter vi var ankommet til vores camp og havde fået aftensmad, gik vi ned til stranden for at se en smuk solnedgang.

Vi skal hilse og sige at det er ret hårdt at gå i sand med store rygsække på!

 

Ja smukt var det

 

Vores frokost ved stranden blev hurtigt afbrudt af en tyvagtig Weka

 

På vej på endnu en strand

 

Endnu en smuk udsigt

 

Vi var så heldige at se sæler på turen

 

Vores lille omvej gjorde at vi fik denne smukke udsigt!

 

Ved campen den tredje dag

 

Og pasta skulle der til

 

En smuk solnedgang!

 

Dag 4 – Tilbage Med Vand Taxi

På den sidste dag skulle vi gå cirka 10 kilometer tilbage til campingpladsen Toraranui, hvor vi dagen forinden var gået igennem.

Fra denne campingplads havde vi arrangeret at en vand taxi skulle hente os og sejle os tilbage til vores bil i Marahau. Da vi ankom til byen sejlede båden direkte op på en trailer, der hang bagpå en traktor, som trækkede os helt tilbage til bilen. Så vi kørte bogstaveligtalt i en båd…

På vej tilbage kørte vi i båd 😉


5 thoughts on “Tramping Abel Tasman Coastal Track

  1. Hip hip hurraaaaaaa! Tillykke med fødselsdagen Rasmus. Gid du må få en skøn dag med dannebrogsflag og lys i lagkagen. Tak for at måtte deltage i jeres fantastiske tur, og hils tøserne.
    Kram fra vibeke

    1. Hej Vibeke.
      Mange tak! Jeg havde en skøn dag og blev forkælet af tøserne.
      Håber I har det godt derhjemme.
      Kærlig hilsen

  2. Kære alle tre,
    Hvor ser det bare afsindig smukt ud. Jeg er så brændende misundelig, at det næsten ikke er til at bære. Kæmpemæssig krammer og nyd det nyd det nyd det!!!!!

  3. Hej Rasmus.
    Hvor mange kilometer har i efterhånden gået ? Flotte billeder og god historier. Men i dag gælder det et stort tillykke med fødselsdagen. Jeg ønsker dig en god dag og et stort kram til jer alle 3.
    Kærlig hilsen Hanne

    1. Hej Hanne,
      Mange tak for fødseldagshilsenen. Ved slet ikke hvor meget vi efterhånden har gået, men rigtig meget. Den næste måned i Thailand bliver også med mindre vandreture.
      Kærlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *