Auckland Og Det Nordlige New Zealand

Auckland Og Det Nordlige New Zealand

Så kom tiden til New Zealand. En tid vi har glædet os meget til, specielt på grund af den flotte natur vi har hørt så meget godt om, men også lidt fordi vi nu slap for det spanske, så vi igen kunne være med. Men det er også lidt sørgmodigt at skulle starte på et nyt eventyr på New Zealand, fordi det betyder at halvdelen af vores rejse allerede er gået og vi ”kun” har 2,5 måned igen.

Vores første opslag fra New Zealand kommer til at handle om Auckland og vores oplevelser i North Land (området nord for Auckland).

Auckland

Vi forlod Tahiti den 2. oktober klokken 9 og efter cirka 6 timer i flyveren var det blevet den 3. oktober og vi landende i Auckland klokken 14. Vi havde altså tabt 23 timer ved at krydse datalinjen.

Da vi ankom i lufthavnen hentede vi vores bil og venstrekørslen kunne begynde. Det værste ved det er ikke at køre i venstre side, men blinklyset sidder i den forkerte side! Så hver gang jeg skal blinke tænder jeg for vinduesviskerne og omvendt…
Men vi kom godt afsted og fik hentet Anna ved hendes hotel, hvor hun var ankommet natten før.

De første par dage brugte vi på at udforske Auckland. Vi gik blandt andet rundt og så ikoniske bygninger, besøgte det enorme Auckland museum og besteg Mount Eden.
På Auckland museet så vi blandt andet en stor udstilling om deres gamle Maori-kultur, som de gør meget for at holde ved lige.

Efter et par dage i Auckland kørte vi cirka 250 kilometer nord på til byen Paihia og Bay Of Island. På vejen stoppede vi for at spise morgenmad ved Piroa vandfaldet og senere frokost ved Whangarei vandfaldet.

 

På sightseeing i Auckland. Bonus-info: New Zealand var det første land der gav kvinder stemmeret. 

Auckland Havn. Til højre ses Skytower, der med sine næsten 300 meter er det højeste på den sydlige halvkugle.

 

Udsigten over Auckland fra Mount Eden…

 

… Og igen 🙂

 

Piroa vandfaldet…

 

… hvor vi spiste morgenmad i flotte omgivelser.

 

Whangarei vandfaldet

 

Bay Of Islands

Bay of Island er som navnet antyder en bugt med 144 øer. Den eneste rigtige måde at opleve bugten på er ved at sejle rundt i den og da området er en af de største attraktioner nord for Auckland, er der mange turistbåde der sejler rundt i bugten. Efter lidt research fandt vi dog et lille sejlskib, som maks. tog 12 passagerer med på en dagstur rundt i bugten.

Så dagen efter vi ankom, tog vi afsted på en heldagstur med skibet She´s a Lady og kaptajnen David. Det var et fantastisk 15 meter langt dobbelt mastet sejlskib, med den sødeste kaptajn der brændte for at lære os alle hvordan man navigerede efter søkort, satte sejl og aflæste de forskellige skærme på skibet.
Turen var helt igennem perfekt. Vi sejlede cirka 2 timer for at komme til en lille idyllisk ø, hvor der kun var et andet skib (vi prøvede at undgå for mange glade turister). Ved stranden lagde vi anker og nogle af os svømmede i land, mens andre blev sejlet i land af den lille speedbåd eller tog de kajakker vi havde med ombord. Vandet var ikke mere end 16 grader, så det var en noget kølig svømmetur.

På øen havde vi et par timer, hvor vi kunne nyde stranden, sejle i kajak, eller vandre rundt på øen og få en fantastisk udsigt over Bay of Islands. Inden vi sejlede videre spiste vi frokost på stranden.

Om eftermiddagen sejlede vi rundt i bugten med sejlene hejst, for at forsøge at fange lidt vind, på en ellers ret vindstille og solskinsrig dag.
Efter vi havde sejlet en times tid, spottede David delfiner forude og vi sejlede for fuld kraft mod dem. Heldigvis var jeg selv ved roret, så uden problemer nåede vi dem efter 10 minutter 😊 De var heldigvis meget legesyge, og kom helt hen til båden. Man havde næsten lyst til at hoppe i vandet til dem.

Efter en fantastisk dag på vandet, kørte vi lidt længere nordpå for at sove på en campingplads.

På vej ud på She’s a Lady

 

Kaptajn Birch overtog hurtigt roret for lige at få styr på det hele 😉 

 

Bugten hvor vi lagde til fejlede ikke noget 😉

 

Udsigten over Bay of Islands fra den ø hvor vi brugte noget af dagen

 

Udsigten var så god at det var svært ikke at tage billeder!

 

På vej tilbage satte vi sejl

De søde delfiner vi mødte 

 

Og de var så tæt på at vi næsten kunne røre dem fra båden!

Om aftenen på campingpladsen fik vi besøg af en nysgerrig og noget anderledes gås!

 

Waipoua Skoven Og Camping I Regnen

Dagen efter startede vi med at køre cirka 110 kilometer vest på ti Waipoua skoven, for at se de enorme Kauri-træer. Vi gik en cirka 5 kilometer rute i skoven, hvor vi så det største Kauri træ, der var over 2000 år gammelt og en masse andre lidt mindre, men stadig ENORME Kauri-træer.

Omkring frokosttid startede vi bilen igen for at køre de sidste 230 kilometer til den nordligste campingplads tæt på Cape Reinga (det nordligste punkt). Mens vi var i gang med at sætte telt op begyndte det selvfølgelig at regne en lille smule, hvilket skulle vise sig at tage meget til og fortsætte stort set hele natten. Samtidig begyndte det at blæse en stiv pelikan, så den nat fik vi ikke mange timers søvn. Vi var derfor alle sammen meget glade for at begge telte var af god kvalitet, for de holdte tæt.

 

Verdens største Kauri-træ, over 2000 år gammelt!

 

På opdagelse i Waipoua skoven 🙂

 

I New Zealand er de MEGET følsomme med deres natur! Så man skal vaske sine sko for at undgå, at sprede sygdomme til de meget sarte Kauri-træer og de havde bygget gangbroer mange steder.

 

Den aften camperede vi på den nordlige spids. 

Cape Reinga Og 700 Kilometer Senere

Tidligt næste morgen var vi afsted for at se det nordligste punkt Cape Reinga, hvor det Tasmanske hav møder Stillehavet. Fyrtårnet på spidsen stod stadig halvt i morgendisen, så det var et flot syn.

Herefter spiste vi en morgenmad i bilen hvorefter vi satte kursen mod en campingplads nær Thames, cirka 600 kilometer syd. Det var en lang dag i bilen, men heldigvis sørgede McDonald for kaffe og is på vejen.

Da vi kom frem til vores nye campingplads, var alt lukket og det pissede ned igen. Området vidste sig at være lukket pga. ekstremt dårligt vejr i den dal hvor campingpladserne lå. Vi magtede ikke at begynde at slå telte op i en mudderpøl, så vi kørte lidt videre i håbet om at finde et billigt hotel. Det lykkede ikke, så vi endte med at tage et Bed & Breakfast til 200 NZ$ (900 kr.). En noget dyr fornøjelse, men det var nu dejligt med en god seng efter vi ikke rigtig sov forrige nat, plus vi endte med næsten at have kørt 700 kilometer den dag.

Om morgnen sejlede campingpladsen…

 

Fyrtårnet ved Cape Reinga…

 

… og igen, morgendisen hang stadig på den ene side.

 

Landskabet er en oplevelse i sig selv at køre igennem! 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *