Mountainbiking Nedad The Death Road

Mountainbiking Nedad The Death Road

En af de mest populære udflugter fra La Paz er den berygtede Death Road på Mountainbike.

Vejen blev i 1995 navngivet The Worlds Most Dangerous Road eller The Death Road, og i 2006 estimerede man at der hvert år omkom mellem 200 og 300 mennesker på vejen. Vejen er farlig, fordi den flere steder ikke er mere end 3 meter bred og på den ene side er der en lodret klippevæg op, mens der på den anden side er en lodret væg ned.
I 2008 blev vejen lukket for almindelige biler og der blev anlagt en mere sikker vej. Siden da er vejen brugt flittigt af turister, der med liv og lemmer på spil kaster sig ned af den på mountainbike.

Vi var meget i tvivl om vi ville bestille turen, fordi vejen, som navnet antyder, virker farlig. Der var da også en ung fyr på vores hostel, der dagen forinden havde brækket kravebenet på turen og en anden der havde fået et grimt blåt øje.

Men vi besluttede altså at tage på turen alligevel

Klokken 7 blev vi hentet og kørte cirka en time til startpunktet i 4600 meters højde. Ruten er 64 kilometer lang og ender i 1200 meters højde, så det er KUN ned ad bakke.

De første 22 kilometer kørte vi på asfalt for at lære cyklen at kende og lige vende sig til det.

Herefter var resten af de 42 kilometer på den rigtige Death Road, på en dårlig grussti og flere steder gik det flere hundrede meter lodret ned, så det galt om at blive på cyklen.

Turen vidste sig dog ikke at være så skræmmende alligevel, for vi var så koncentrerede om at blive på cyklen, at vi ikke tænkte over at skrænten nogle steder var meget tæt på en.

Men vi kom godt ned og fik begge en T-shirt der sagde ”The Death Road Survivor”.
Udover at man selvfølgelig kan komme til skade på turen, var den også super flot og vi kørte det meste af tiden i regnskovslignede omgivelser.

Vi beklager kvaliteten af billeder, men vi havde fotograf på, da vi selv var koncentreret om at cykle 🙂

 

Hele holdet klar til at kaste sig nedad The Death Road – og alle overlevede 🙂

 

De første 22 kilometer var på asfalt

 

Vi havde fået alt udstyret på i tilfælde af vi skulle styrte

 

Udsigten fejlede ikke noget

 

Så ankom vi til regnskoven

 

 

Flere steder var skrænten meget stejl…

 

Lidt fotosjov blev der også tid til

 

 

 


2 thoughts on “Mountainbiking Nedad The Death Road

  1. Er I da binde gale, jeg bliver svimmel bare af st se på billederneog ville ikke engang ture gå på stien, men det må havde været en flot tur hvis man er så seje som jer. Fortsat god erentyrrejse

    1. Hej Mimi,
      Nej det er nok ikke lige stedet for dig Men flot var det. Jeg håber alt går godt derhjemme. Er i ved at være klar til jeres rejse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *