Lake Titicaca

Lake Titicaca

Titicaca søen er den største sø i Sydamerika og bliver også betragtet som den højest sejlbare sø i verden. Søen ligger i lidt over 3800 meters højde og har en kyst strækning på mere end 1000 kilometer, så det minder mere om et hav end en sø.

Vi besøgte søen fra Puno i Peru og senere fra Copacabana i Bolivia. Fra Peru besøgte vi et samfund der bor på små flydende øer kaldet Uros. Fra Bolivia besøgte vi den største ø i søen, Isla del Sol (Soløen).

Uros – De Flydende Øer

Vi sejlede fra Puno tidligt om morgen for at besøge en af de flydende øer. Sejlturen dertil tog cirka en time og var en meget langsommelig fornøjelse. Båden sejlede vel hvad der svare til 10 kilometer i timen og det lød som om den kørte på fuld speed.

På øen blev vi mødt af en lokalbefolkning der var meget glade for turister, eller i hvert fald for vores penge.
Først illustrerede præsidenten på øen hvordan de bygger øerne af siv og senere kunne man prøve en tur i deres meget flotte sivbåd, eller man kunne gå lidt rundt på øen og tage billeder og købe hjemmelavede ting.

Alt på øen var stort set bygget af siv, både husene, deres både og selve øen. På Øen boede cirka 25 mennesker.

Præsidenten illustrer hvordan de bygger øerne af siv

 

Børnene på øen var også meget glade for opmærksomheden fra turisterne

 

Deres både bygget af siv!

 

Øen set udefra, der ligger flere hundrede af dem i Titicaca Søen

 

Isla del Sol (Soløen):

Fra Bolivia besøgte vi Isla del Sol. Vi havde flere steder læst at øen skulle være den smukkeste i Titicaca søen og en af de bedste oplevelser i Bolivia.
Vi tog derfor afsted med telt og soveposer, for at vandre øen rundt og tage en overnatning hvor vi nu fandt en plads.

Efter cirka 2 timer i endnu en meeeget laaangsom båd, ankom vi til øen og vi gik ellers der ud af. Det viste sig hurtigt at cirka 70 % af øen var lukket af for turister på grund af stridigheder mellem lokalsamfundende fra den nordlige og sydlige del af øen.

Det var en noget trist melding eftersom vi nu havde planlagt at gå øen rundt og taget alle tingene med til det. Så til at starte med besluttede vi at tage båden tilbage til Copacabana samme eftermiddag. Men efter et par timer på øen fandt vi et virkelig fedt sted, med en imponerende udsigt, så vi besluttede at slå teltet op og tilbringe natten på øen alligevel. Der gik ikke mange øjeblikke før vi fik en stor hund som ven.

Det blev en fantastisk aften, hvor vi mødte en amerikaner vi havde mødt en måned før i Peru og et fransk par som var med på Salkantay Trekket. Vi købte et par flasker vin og nød en fantastisk solnedgang over Titicaca Søen.

Vi havde helt tilfældigt sat os ved en resturant, som åbenbart er meget kendt. Den holder kun åbent et par timer og chefkokken kommer med de råvarer han nu lige engang føler for. Mange mennesker strømmede til ved 16-tiden for at få et bord i den lille resturant, men den var ikke åbnet endnu. Først klokken lidt i 6 kom kokken og der var de fleste gæster gået igen, men vi var blevet der for at se solnedgangen, så vi besluttede at bestille mad der. Dagens menu var Ørred fra søen og det ville tage ham cirka 40 minutter at lave…
Tiden i Bolivia er åbenbart den samme som i Peru, så efter cirka 2 timer var maden klar og den skuffede ikke. Resturanten havde intet elektricitet, så alt var lavet over bål.

Dagen efter tog vi båden hjem om morgnen og rejste videre til La Paz, hvor vi nu er.

En fantastisk udsigt over Titicaca Søen.

 

Vores nye bedste ven… Kokken fra resturanten fortalte at den havde bidt en franskmand, så vi fik travlt med at fodre den med kiks og gi den vand 🙂 

 

Vi fik nok øens bedste plads – og den var gratis! 

 

En fantastisk solnedgang med vores nye venner fra Frankring og USA.

 

På vejen til La Paz skal man krydse Titicaca søen og her er der ingen bro, så busserne skal sejles over på små pramme.

 


3 thoughts on “Lake Titicaca

  1. Jamen, det er jo bare en uendelighed af spektakulære scenarier. Her på kontoret er det blevet fast kutyme, at tage “på tur med jer” i løbet af eftermiddagen, når vi er ved at gå sukkerkolde og bare drømmer om ferie.
    Bonusinfo: Titicaca søen er et pænt stykke (1000 km2) større end Sjælland !!
    Knus og kram Mor/Lone

    1. Hej mor,

      Det går jo ikke at i ikke får bestilt noget når vi ligger nye opslag op 😉 Men nu må vi konstatere at vi glæder os til at komme væk fra bjergene. Vi har svært ved at finde ture mere hvor vi bliver overrasket over det fantastiske landskab. Jeg tror vi er blevet mætte af Andesbjergene for denne omgang.

  2. Hej Rasmus og Silke
    Så fik jeg endlig sat mig og nydt de sidste mange billeder og historier I har lagt op , hvor er det dog bare fantastisk med alt det I allerede har oplevet . fortsat godt tur , og pas på jer selv

    Regnfulde hilsner fra det grå og triste Danmark . BAVDR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *