Rainbow Mountain & The Sacred Valley

Rainbow Mountain & The Sacred Valley

Siden regnskovsturen til Tambopata National Park er der sket mange spændende ting.
Vi rejste videre til Cusco, som må siges at være turisternes fortrukne sted i Peru, primært pga. Machu Picchu – et af de syv vidundre. Vi havde igennem de sidste par uger i Peru undret os lidt over hvor alle turisterne var henne, men de må siges at være i Cusco og omegn, for der var proppet med mennesker alle steder vi var.

Vi ville gennemføre Salkantey Trekket til Machu Picchu, hvilket tager 5 dage og er mere end 85 kilometer langt (alt dette kommer i næste opslag). Men før vi kastede os ud på denne meget flotte og lange tur, tog vi tre dage i Cusco, hvor vi så nogle af de andre seværdigheder som ligger omkring byen.

Rainbow Mountain

Den første dag i Cusco tog vi til Rainbow Mountain, et bjerg der (som navnet vel antyder), er i mange forskellige farver.

Turen startede kl 4:30 med afhentning fra hotellet og efter cirka 5 timer ankom vi til start punktet. Turen var “kun” 10 kilometer, men starter i cirka 4.400 meters højde og slutter på toppen i lidt over 5000 meters højde.

Det gik fint at komme der op og selvom vi var lidt udfordret af højden (nu havde vi jo lige været i regnskoven), så kom vi godt til toppen. Det eneste ærgelige ved turen var de mange mennesker og ikke mindst de MANGE heste og muldyr der løb frem og tilbage for at transportere de dovne personer til toppen – det ødelagde lidt af fornøjelsen ved at være i naturen.

Fra toppen besluttede Gitte, Jørgen og Silke at gå nedad, mens jeg lige ville gå lidt længere for at se nærmere på et flot bjerg vi kunne se lidt længere væk. Efter jeg kom hen til det, var der jo et lidt flottere område lidt længere væk og det måtte jeg da også lige kigge nærmere på. Jeg kom efter lidt tid til The Red Valley, som var et spetakulært syn og hvor de andre glade turister heldigvis ikke kom.
Men klokken blev mange og jeg opdagede at der kun var lidt under en time til bussen gik, og med lidt over 7 kilometer tilbage fik jeg travlt. Jeg skal hilse og sige at det ikke er nemt at løbe i 5000 meters højde.

Men vi alle kom tilbage til bussen og kørte tilbage til Cusco, med en chauffør der var noget glad for speederen og overhalinger på interessante tidspunkter…

Naturen på vej til Rainbow Mountain fejlede ikke noget

 

Til venstre kan I fornemme slangen af mennesker og dyr på vej til toppen

 

I 5000 meters højde er landskabet altid fantastisk

 

Ved Rainbow Mountain, i baggrunden kan i se det røde bjerg som er starten på The Red Valley.

 

Rainbow Mountain 

 

Udsigten fra Rainbow Mountain

 

The Red Valley var et spetakulært syn

The Sacred Valley

De to dage op til Machu Picchu turen, var vi på nogle frygtelig turistede ture, med alt hvad det indebære. Guide med et flag, der giver gruppen navn og råber det hvert andet sekundt for at kalde folk sammen og en bus fyldt med mennesker, som kun stoppede kort tid for at se seværdighederne før den kørte videre.

Men trods vi igen fik understreget at sådanne ture ikke er os, var det nogle flotte og spændende ting vi så og vi fik da også lidt information om Inka tiden og den spanske kolonisering.

Herunder kan i se og læse nogle af de ting vi fik fortalt:

Hun er blevet en ægte dyreven, både hunde og alpakaer elsker hende 😉

 

Udsigten over The Sacred Valley

 

Her ses nogle af de terasser Inkaerne byggede, for at gøre det muligt at gro afgrøder på de stejle bjergsider. Det er svært at fornemme hvor store de er, men hvert trin er cirka 2 – 3 meter højt.

 

Inkaerne var uden tvivl et smart folk, bygningen her ligger hvor to dale mødes og kan ved vinduerne udnytte den voldsomme vind, som samler sig i dalene, til at køle madvare ned, så de kan holde sig.
Til venstre i billedet kan man se klipperne forme sig som et ansigt, og fordi befolkningen i Inkatiden troede på at floden, solen, månen, jorden, bjerget, regnbuen osv. var forskellige guder, mente de at dette var ansigtet på bjergguden. 

 

The Sacred Valley er fyldt med gamle ruiner, og det er meget imponerende hvad Inkaerne har kunne bygge med sten.

 

Moray hedder denne flotte cirkel og blev i Inkatiden brugt som et laboratorie for afgrøder, da udformingen og dybden skabet en temperatur forskel på op til 15 grader fra bunden til toppen.

 

Moray er enorm – I kan fornemme menneskerne i baggrunden…

 

Moras Saltminer var et noget anderledes syn. Her bliver saltvand fra bjergene samlet i små bassiner for at tørre salten ud. Stedet er ejet af cirka 300 familier, som ejer mellem 10 til 500 bassiner. 

 

I alt er der cirka 4800 bassiner i Moras Saltminer.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *