Santa Cruz Trek

Santa Cruz Trek

Så er vi kommet hjem efter fire MEGET hårde, men smukke, dage i Andesbjergene.

Vi har brugt de sidste to dage på at rejse med bus til Huacachina, så derfor blev dette opslag lidt forsinket.

Men i dette opslag kan i altså læse om de fire dage i Andesbjergene.

Dag 1 – Starten og 10 hårde kilometer

Den første dag blev vi hentet kl. 6:00 og skulle køre cirka 5 timer for at komme til Cashapampa, hvorfra turen ind i bjergene startede. Dog var der indlagt en times pause til at spise morgenmad hos en god gammel skolekammerat, det havde vi bare ikke fået af vide, så vi havde medbragt vores egen.
Morgenen startede lidt hektisk, fordi vi begge havde pakket vores rygsække, men da vi blev hentet, gjorde de os opmærksomme på vi kun måtte have en rygsæk med. Vi måtte derfor hurtigt få pakket det hele sammen i en taske. Det vidste sig senere, at vi havde købt en meget billig tur og derfor var der sparet på alt, inklusiv antallet af æsler der skulle bære vores ting.

Køreturen var også en blandet fornøjelse. Da vi kom op på de små bjergveje, begyndte vi at undre os over, hvorfor man valgte at køre i en bus på de meget små veje, når der ikke var lavet plads til dem… Derudover gik der ikke længe efter vi ramte de små bjergveje, før bussen begyndte at bippe og motoren satte ud. Men det lykkedes vores chauffør at få den startet igen og den sidste times tid, måtte vi køre langsomt med en bippende motor.

Men vi kom godt frem til Cashapampa, og efter vores æsler var pakket, fik vi instrukser på hvilken vej vi skulle gå. Vi havde måske regnet med at vores guide ville gå sammen med os, men det havde hun ikke helt samme holdning til. Så afsted det gik, en gruppe på 16 glade turister fra hele verden, uden en guide.

På 1 dag skulle vi gå knap 10 kilometer, fra Cashapampa i 2900 meters højde til lejren Llamacorral i cirka 3700 meters højde. Det vi troede skulle blive en nem opvarmning på Santa Cruz trekket, vidste sig at være ufattelig hårde – nok de hårdeste 10 kilometer vi har gået. Det gik konstant op ad, på meget store sten i bagende sol og cirka 30 graders varme.
Efter cirka 1 time gav de første to personer fra gruppen op, og vi var nu 14 tilbage.

Efter cirka fire timer var gruppen helt splittet op, vi gik alene og begyndte så småt at undre os over hvor vores camp var henne. Ved halv 5 tiden var en af os helt sikre på at vi skulle sove under åben himmel og bare håbe på vi ville overleve nattens kulde og alle de farlige dyr… Men wupti, 5 minutter efter var vores camp der og vi kunne slappe af og sætte vores telt op.

Turen opad igennem en smuk dal

 

Der knokles opad den hårde vej

 

Og det går opad…

 

Smuk natur var der nok af

 

Lidt mere natur

 

Vores campingplads og telt første dag

 Dag 2 – Den Laaange dag

Med en guide der nærmere var ude på at slå os ihjel end at holde os i live, kunne vi hurtigt se at det ville blive 4 laaange dage. Anden dag startede nemlig ud med at guiden nægtede at give os kogt vand til dagen, da vi skulle have haft afleveret vores vandflakser dagen forinden, en information vi ikke liiige havde forstået. Efter en lidt heftig diskussion fik vi dog heldigvis overbevidst hende om at uden vand, ville vi dø og med lidt sure miner fik hun taget sig sammen til at koge noget til os noget.

Når nok om det!

Anden dag var den længste dag – eller det blev det.
Fra vores første camp Llamacorral til den næste camp Taullipampa, var der cirka 15 kilometer, men hvis man valgte at gå 8 kilometer ekstra, kunne vi komme forbi Laguna Arhuaycocha i cirka 4400 meters højde – så det skulle vi da.

Afsted det gå og de første 10 kilometer var forholdsvis flade og utrolig smukke. Herefter begyndte det at gå opad. Vi sneglede os opad, af små zig-zag stiger og i 4000 meters højde, gik der ikke længe før vi alle hev efter vejret.

Efter cirka 15 kilometer kom den sidste stigning til Laguna Arhuaycocha, den var cirka én kilometer lang på en meget dårlig stig, som mest var sten. Det var, for nu at sige det på godt gammel dansk, pisse hårdt og tanken om at vi efterfølgende havde 8 kilometer mere at gå, var dræbende. Men udsigten var enestående, det må siges at være den flotteste og vildeste natur vi nogensinde har set.

Men efter vi havde nydt udsigten ved søen i lidt tid gik turen 8 kilometer tilbage, til lejrpladsen Taullipampa i 4250 meters højde.
Frokosten vi fik bestod af to stykker hvidt brød, et stykke frugt og en energibar. Her kunne vi godt mærke at det var en billig tur vi var taget på, for energien fra frokosten rakte ikke langt. Så de sidste kilometer blev imponerende hårde og jeg (Rasmus) havde fået reddet mig en vabel, som senere skulle vise sig at blive en grim fornøjelse.

Vi kom efter 23 kilometer, godt frem til lejeren, hvor vi kunne få te og popcorn, lavet af de søde mennesker der sørgede for os undervejs 😉

Landskaberne blev mere åbne og bare den anden dag, men stadig smukke

 

En del af de første 10 flade kilometer

 

Og så gik det ellers opad…

 

Ingenmandsland i over 4000 meters højde

 

Endelig kom vi til Laguna Arhuaycocha i 4400 meters højde

 

Tilbage i campen nød vi te i fælles teltet

Camp Taullipampa i 4250 meters højde.

Dag 3 – Op til toppen

På tredje og sidste hele dag, skulle vi gå cirka 17 kilometer og runde toppen Punta Unión et pass der lå i 4750 meters højde, for herefter at gå til lejeren Huaripampa i 3700 meters højde. Det betød at de første 6 kilometer kun gik opad og de sidste 11, stort set kun gik nedad.

Min vabel var vokset til et grimt kødsår på størrelse med en fem krone, heldigvis var der en brasilener i gruppen, som helt klart levede op til budskabet om at ”alt kan klares med gaffa-tape”. Så da vabelplasteret ikke kunne dække ordentlig mere, så blev det bundet ind med vat og gaffe-tape.

Det var selvfølgelig hårdt (som i “jeg klare den aldrig” hårdt!) at runde de 4750 meter, men dagen gik godt og vi gik igennem et smukt landskab der ændrede sig drastisk fra golde is klædte klipper til frodige skove.

Den sidste nat skulle tilgengæld vise sig at være den koldeste. Trods vi kunne lyne vores soveposer sammen, frøs vi en smule. Og da vi vågnede næste morgen var der da også is på teltet.

På vej op til turens højeste punkt

 

De stakkels dyr skulle slæbe ekstra så vi kunne få en billig tur…

 

Vi fortsætter opad, terrænet var mildest talt hårdt…

På toppen af Punta Union

Her er hele gruppen samlet på toppen, plus et par heste som skulle forbi 😉 

Og så gik det ellers nedad, stejlt og på store sten

 

Landskabet blev ved med at vise sig fra sin bedste side

 

Og vi gik nedad…

Og vi gik endnu mere nedad, syren i benene kunne efterhånden mærkes

Der er vel altid overskud til at godt billede 🙂 

Et imponerende landskab at vandre i

Den berygtede vabel…

… og den udmærket brasilianske gaffa-løsning

Dag 4 – Hjemad

Den sidste dag havde vi små 6 kilometer til Vaqueria, hvorfra vi skulle hentes klokken 12. Dog var vores chauffør ikke den hurtigste, så vi kom først afsted klokken 14:30, men det gjorde ikke så meget, da der var kolde øl i byen – sjældent har de smagt så godt.

De første tre timer i den minibus vi skulle køre hjem i var også lidt interessante og specielt en nedstigning slog det meste vi før havde set.

En tiltrængt, velsmagene og kold øl

Vejen nedad, vi kørte i hårnålesving i mere end en time

 

Fantastisk udsigt på vej hjem i bilen

Så alt i alt en fantastisk og MEGET hård tur, hvor vi fik gået over 50 kilometer på meget dårlige stiger i hårdt terræn. Og også en tur hvor vi har mødt mange søde og dejlige mennesker fra hele verden, som alle havde rejst i mange måneder. Så vi er blevet fodret med tips og foreslag til de kommende måneder.

Så nu har vi fire dage i Huacachina, hvor den bare står på afslapning og småture.

 

 

 


5 thoughts on “Santa Cruz Trek

  1. Kære Silke og Rasmus. Sidder oppe i jeres sommerhus i Liseleje og læser om jeres spændende men også lidt strabaserende tur op i højderne. Hvor er I seje. Det med Gafa tapen lærte jeg ikke på Sygeplejeskolen, men helt sikkert bedre end ingen ting. Av vabel har gjort ondt. Godt med med en stor øl håber den vad dejlig kold. Sikke meget I oplever og mange gode nye bekendtskaber. Dejligt at kunne følge jer. Forsat god tur og pas godt på hinanden ❤

    1. Kære Anne. Jeg vil også sige at vi var en smule skeptiske mht. gaffa tape løsningen, men til vores store overraske, så virkede det sku meget godt. Vi får oplevet en masse dejlige ting hernede og vi sidder lige nu ved poolen med mor og far, som efter mange forsinkelser og uden bagage er kommet frem til os. Håber alt går godt derhjemme, du må hilse omkring dig. ❤️

  2. Hej med jer.
    Meget smukke billeder og oplevelser der siger meget. Skønt i også møder andre, der giver indput og idéer til det flere oplevelser.
    Godt at høre i har det godt
    Hilsen fra Irene og far.

    1. Hej far og Irene.
      Ja vi har det super og er begyndt at fange det spanske, så det gør det en del nemmere.
      Alle andre vi har mødt har været så flinke, så vi er begyndt at sove mere i sovesale med 4-8 andre for at lære flere at kende. Det er der både fordele og ulemper ved 😉
      Kærlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *