Fra Verdens Navle Til Verdens Røvhul

Fra Verdens Navle Til Verdens Røvhul

Eller sådan føles det i hvert fald…

Men først:

Vores sidste dag i New York

Vi havde en super sidste dag i New York, hvor vi var ved Ground Zero. Det var smukt og rørende at selv 16 år efter 9/11, bliver ofrene stadig mindet, som var det lige sket. Vi var også en tur oppe i One World Trade Center, som er blevet bygget som et symbol på frihed. Det er virkelig surrealistik at stå på 102. etage, i 500 meters højde og kigge udover de andre skyskabere som lige pludselig ikke så ud af meget.

Ground Zero – mindestedet for det sydlige tårn

One World Trade Center – Den højeste bygning i New York på 104 etager.

Udsigt over Manhatten fra 102. etage

De smukkeste mennesker i New York 🙂 

 

Efter Ground Zero og One World Trade Center gik vi en tur over Brooklyn Bridge, så Dumbo, gik tilbage over Manhatten Bridge og så China Town og Little Italy.

Manhatten set fra Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge med Manhatten i baggrunden.

Vores første døgn i Lima

Vi ankom til Lima natten mellem tirsdag og onsdag, efter en ti timers flyvetur med mellemlanding i Atlanta, som i øvrigt er den største lufthavn vi noglesinde har været i – Der gik metroer rundt til de forskellige terminaler!
Men vi ankom til Lima trætte, spændte og nervøse, for det skal da ikke være en hemmelighed, at de fleste der har hørt om vores rejse, har knyttet en kommentar til sikkerheden i Sydamerika.

Den første nat havde vi booket to senge, i en 12-mands sovesal, på et hostel der lå meget tæt på lufthavnen. Hvis vi skal se det fra den positive side, så var det billigt. Det var vidst også det.
Det var vores første overnatning i en sovesal, så det tog et par timer at falde i søvn. Klokken halv 6 begyndte den første at gå i bad, og isolering er bestemt ikke det der er brugt mest af i bygningerne i Lima, og selvfølgelig sov vi lige ude foran badeværelset… Hvem går dog i bad klokken halv 6 om morgnen?!

Når, men vi er nu rykket ind til Lima Centrum, hvilket må siges at være noget HELT andet end New York! Det føles som om vi er trådt 30 år tilbage i tiden og er havnet i verdens røvhul, for at sige det ligeud…

På forhånd var vi blevet advaret om at de i Sydamerika ikke kan meget engelsk, og det må vi bare erklære os MEGET enige i! Det er stort set umuligt at snakke med nogle, da langt de fleste ikke kan et ord engelsk og vores spanske ordforråd kun rækker til at bestille to øl…

Lima er tilgengæld en fantastisk billig by, en liter cola koster 5 kroner og en taxa tur på 35 minutter koster cirka 30 kr, men så er det også med livet som indsats, for køre bil har de vidst glemt hvordan man gør.

Men… vi har det dejligt og giver Lima en chance mere i morgen, når vi forhåbentligt er mere friske og veloplagte. På fredag sætter vi os i en luksus bus der skal køre os 400 kilometer nordvest til Huarez.

Vores fine hostel i Lima Centrum

Sådan ser Lima Centrum ud, bygningerne er ødelagte og trafikken er kaotisk

Godt vi ikke er elektrikere her… 

 

 


5 thoughts on “Fra Verdens Navle Til Verdens Røvhul

  1. Sidste billede kunne jeg have taget, gælder mig over du har hørt efter i timen.
    Tak for de gode beskrivelser det er super dejlligt at kunne følge med i Jers oplevelser.
    Kærlig hilsen
    Jørgen

  2. Kære Silke og Rasmus,
    Vi følger jer interesseret og glæder os over de mange oplevelser I har. Lima ligner jo slet ikke NY.
    Håber I nød turen i luxusbus og vi glæder os til at
    høre om flere oplevelser.
    mormor og morfar

    1. Hej mormor og morfar.
      Dejligt at det hele fungerer for jer og i kan følge lidt med.
      Turen til Huaraz gik godt, selvom vi var to timer forsinket.
      Nu er vi igang med at afklimatisere inden vi mandag tager på en 4 dags tur ud i Andes bjergene.

  3. Super spændende at følge jer Rasmus og Silke

    Hæ Hæ med hensyn til bad så bader jeg hverdag kl 05.15 , når jeg altså skal på arbejde 🙂
    Pas godt påjer selv

    Hilsner fra Marianne

    1. Hej Marianne.
      Haha det er også er frygteligt tidspunkt, specielt efter en hel dag i fly 😉
      Vi er glade for du følger med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *